mandag den 7. maj 2012

3 hurtige fif til et varieret sprog

Man hører tit om at man som forfatter skal huske at variere sit sprog så man slipper for for mange gentagelser af ord og lignende, men hvordan gør man egentlig? Der er rigtigt mange måder at variere sit sprog på, og hvad der virker for én forfatter, virker ikke nødvendigvis for en anden – det handler bare om at prøve sig frem.
Jeg har dog fundet tre fif som de fleste sagtens kan bruge og nyde godt af.



Sætningens opbygning
Sætninger er forfatterens byggeklodser. De fleste af os har som børn leget med Lego og prøvet at bygge et hus ved at stable klodser ovenpå hinanden – hvorefter de er væltet til sidst. Det sker fordi man glemmer at variere den måde man lægger klodserne, der skal ligge forskudt af hinanden (en murer ville kunne forklare dette meget bedre, og ellers gå ud og stir på et par mursten). Det samme gælder skrivning.


Den letteste sætning og lave er ofte en hvor man starter med hovedpersonens navn. "Jens tog fat i hesten og red imod solnedgangen."

Den type sætning er normalt helt fin, men kommer der for mange sætninger efter hinanden, der alle starter med "Jens ..." bliver det hurtigt kedeligt og ensformigt at læse.

Det problem løser man simpelthen ved at lege med sætningens opbygning. Hvorfor kunne sætningen ikke lige så godt være: "Solnedgangen var forude, og Jens greb fat i den nærmeste hest ..."?


På den måde kan man altså hele tiden variere sine sætninger, så læserne ikke hele tiden føler de læser den samme sætning.



synonymer og zoom
Det næste problem man tit løber ind i som forfatter er, når man gentagne gange skal bruge en ting eller en person i sin tekst, og derfor kan blive ved med at gentage dette. Det er der to måder at komme udenom på, nemlig brugen af synonymer og zoom.


Et synonym er når man finder et andet ord, der også dækker det man taler om. Et sværd kan fx være en sabel eller et langsværd, og en person kan kaldes alt fra sit navn til sin titel (fx ridderen), til en fysisk detalje (den skaldede, den enøjede), så leg endelig med synonymer, da det kan være med til ikke kun at variere sproget, men også beskrive de ting du arbejder med i din tekst.


Da jeg skrev min novelle Kniven i samlingen På Kanten arbejdede jeg med netop en kniv. Da kniven var central for plottet kunne det ikke undgås at jeg flere gange måtte nævne den i teksten. For ikke at skrive "kniven" igen og igen valgte jeg derfor at bruge zoom. Man kan enten zoome ind eller ud.


Zoomer man ind, så går man tæt på, og så ser man på knivens enkle dele. En kniv har et skaft, og et blad, og dem kan man for at variere lige så godt beskrive. Fx ved læseren allerede at hovedpersonen holder en kniv, og så kan man med fordel skrive at "han strammede sit greb om skaftet" – voila, så er vi kommet udenom igen at skulle gentage ordet.


Zoomer man ud så ser man på hvad en kniv egentlig er. Det er enten et redskab eller et våben, i min  novelles tilfælde det sidste. Ved at skrive våbnet frem for kniven varierer man derfor ikke kun ordet, men forklarer også læseren hvad hensigten er – Hovedpersonen vil bruge kniven som våben.



Tilbagehold små informationer
Det sidste råd er egentlig ret så simpelt, det handler nemlig om at tilbageholde informationer. Dette gjorde jeg igen i novellen Kniven, da det gik op for mig at jeg flere gange skulle nævne våbnet, og dette måske ville ødelægge oplevelsen for læseren.


I stedet for at skrive at min hovedperson altså havde en kniv, så starter jeg med at beskrive en ganske almindelig (for ham) afslutning på en skoledag, hvor han skynder sig hjem imens hans tanker kredser om den pakke, der venter derhjemme. Her gentager jeg ordet Pakke en del gange i løbet af starten uden at nævne hvad der er i den, kun at det er løsningen på hans problemer – ved hele tiden at kredse om dette lader jeg læserne gætte lidt med, og skaber suspense i og med at man bliver interesseret i hvordan indholdet af denne pakke kan løse hans problem.
 

Det samme kan man gøre med stort set alle tekster, fx med en kistes indhold i en pirat-historie, eller en sms i en realistisk roman, det handler bare om at være kreativ.



Jeg håber de her tre fif har givet dig blod på tanden til selv at lege med hvordan du varierer dit sprog, og husk på – det handler bare om at prøve sig frem, og finder man ud af noget der virker for en – så bliv ved!


God skrivelyst
Bjarke