mandag den 16. juli 2012

Når der skal flæsk på historierne

Du ved hvordan historien starter, du ved egentlig også hvordan den skal ende, men hvordan kommer man fra A til B? For nogle er rejsen fra start til slut super let, og giver sig selv. For andre kan det være uhyggeligt svær at finde på, og det gør der derfor også svært at skrive en lang roman hvor historien får den plads den fortjener. Hvordan løser man det problem? Jo, man "sætter flæsk på".

Det første man skal gøre når man står i den situation er at finde ud af hvad historiens konflikt er. Konflikten er det punkt historien fungerer omkring, og derfor er du allerede nået et kæmpe stykke ved bare på en eller to linjer at formulere hvad den er.


Spørg teksten og find dine historier
Når man så har fundet konflikten, så sætter man sig med slutningen og starten og begynder at skiller det ad. Man skal simpelthen kikke på slutningen og finde ud af hvor mange ting der har forandret sig i ens historie: Er der en skurk vi  ikke kendte til i starten? Har hovedpersonen fået en kæreste? Eller et magisk våben? Alle de elementer der har forandret sig fra starten skriver du ned på en liste, og når du har dem alle sammen så går næste trin af udflæskningen i gang.

Næste trin er nemlig at alle de elementer vi fandt i slutningen nu skal have deres egne scener. Her kan man enten vælge at skrive scenerne på en lang liste i word, eller skrive dem på små post-its (og føle sig som en gal forfattertype), pointen er at man får en masse scener. Fx skal vi have en scene hvor ham der skurken bliver præsenteret, en scene hvor kæresten bliver præsenteret, eventuelt flere scener hvor vi hører om hvordan de snakkede sammen først, og en scene hvor han finder det hemmelige våben han bruger til at dræbe skurken med i slutningen.

Men hov! Her kommer næste trin så ind i billedet. Man finder jo ikke bare tilfældigt et hemmeligt våben (eller jo, nogen gør, men oftest gør man ikke!)  Derfor skal vi nu til at dele den scene op i mindre scener – nemlig en scene hvor han hører at skurken kan bekæmpes med et hemmeligt våben, en række scener hvor han finder ud af hvor våbnet er og så videre. Hemmeligheden er simpelthen at stille spørgsmål til sine scener hele tiden – hvordan kan min hovedperson være havnet her, hvad skal han have lavet først – og så finde på scener til det.


Men slutningen har ikke forandret noget?
Er der ikke noget der har forandret sig fra start til slut så er det jo lidt svært at lave den her øvelse – og så alligevel ikke, for det første trin handlede jo om at finde ud af hvad historiens konflikt var. Sker der intet imellem starten og slutningen skal du altså kikke på din konflikt og overveje om den er fornuftig – er det egentlig en rigtig konflikt? Og er det egentlig en god slutning du har fået skrevet hvis der ikke er sket noget med hovedpersonerne i løbet af historien?

Fint, vi sletter den originale slutning og giver os i kast med en ny. Vi ved at der skal laves en masse scener imellem start og slutning, så vi kan lige så godt gå all in, og finde på så mange ting som muligt i slutningen (man kan også altid ændre på det senere, hvis det ikke giver mening når man har udflæsket historien).

Så snart du så har skrevet en ny slutning (hvor du har husket konflikten), så kan du bare gå i gang med at spørge teksten efter scener, og gentage de første mange trin. Bliv ved med dette indtil du føler du har nok scener. Dette er meget en smagssag, og også afhængig af hvor lang en bog man vil have.


plot-puslespil
Nu sidder vi så med en masse scener som alle sammen fører hovedpersonen fra start til slut, hvad så?

Ja, nu begynder det sjove, for nu skal de til at sættes sammen i rigtig rækkefølge. Hvis man har skrevet scenerne på post-its kan man med rette rydde hele spisebordet og begynde at sætte dem op på en række. Evt. kan du finde et stort stykke papir og male en berettermodel derpå, for at have en ledetråd til hvordan historiens spænding kommer til at blive når du er færdig.

Med berettermodellen foran dig begynder du så nu at se på dine scener en for en, og finder ud af hvor de giver bedst mening i historien og i forhold til hinanden. Skurken og hans mission kan det fx være en god ide at beskrive i historiens præsentation/uddybning, og sådan skal man bare blive ved. Hvor vil scenerne passe godt ind i forhold til hinanden og historien?

Her kan det ske at du opdager at der stadig mangler nogle scener, som du ikke lige havde opdaget da du skilte slutningen ad – det er også helt fint, find en post-it mere og skriv den på – dem kan vi kalde uddybende scener, der skal være med til at lime de plot-baserede scener vi fandt tidligere sammen.

Sådan, nu skulle man gerne ende ud med en oversigt, der scene for scene får dig fra start til slut i romanen.


Virker den her metode meget teknisk, og er du bange for at du slet ikke kan planlægge så meget, så kan du også sagtens nøjes med de første trin: at finde ud af hvilke ting, der har forandret sig fra start til slut, og så bare have en tjek-liste med historie-elementer, der skal nås inden sidste scene.



God skrivelyst
Bjarke