søndag den 24. marts 2013

Om at høre musik når man skriver



Jeg er en af den slags forfattere, der nogle gange når jeg skriver hører musik. Specielt når jeg skriver til unge, da det hjælper mig ind i tankegangen. Skal jeg være helt ærlig hører jeg Avril Lavigne og Taylor Swift.
Hvorfor lige de to? Fordi jeg, da jeg var ung, tilbragte pænt meget tid sammen med Avrils første album, og det derfor hjælper mig at høre det i dag for at komme tilbage til mine tanker dengang. Taylor Swift synes jeg bare er godt musik, og det er to forskellige typer musik, hvilket kan give meget forskellige typer tekst.

Grundlæggende vil jeg mene at der findes tre forskellige slags musik man som forfatter lytter til når man skriver. der findes sikkert også en fjerde forfattertype, der bare hører musik uden at bruge det aktivt i sin skrivning, men han er ikke vigtig lige nu.

Den første type musik er hovedpersonens musik.


Hovedpersonens musik

Med hovedpersonen mener jeg gerne at man finder det musik, som hovedpersonen enten ville høre, eller som minder en om hovedpersonen og får én ind i hans/hendes tanker. Her har jeg bl.a. brugt Avril Lavigne, da hendes første album er det jeg umiddelbart forbinder med da jeg selv var ung.

Her er det ypperste råd at prøve at huske på hvilken musik du kunne lide på bestemte tidspunkter af dit liv, for når du er gammel og skal tænke på skattefradrag og afbetaling på vaskemaskiner, så vil du elske en hurtig smutvej tilbage til den frie ungdom, specielt hvis du skriver ungdomslitteratur.

Så ja, skam dig aldrig over som mig at have hørt Avril Lavigne, eller Britney Spears eller noget andet, brug det i stedet aktivt til at få alle minderne frem om det du skal skrive.

Slog du op med en kæreste mens de spillede en bestemt sang i radioen – nu ved du hvad du skal gøre for at skrive den hårdeste slå op-scene nogensinde.

Denne type musik kan være god at bruge hvis du har problemer med at finde din hovedpersons stemme. Samtidig kan det i nogle tilfælde fungere som en kickstarter, fordi din hjerne begynder at forbinde musikken med at skulle skrive i lige netop den stemme.


Historiens musik

Her tænker jeg på musik du kan forestille dig blive spillet i baggrunden mens du ser din scene for dig, lidt ligesom på film.

Der kan både være tale om numre der bliver spillet til en fest i din historie, eller det kan være reel baggrundsmusik, som bare skal sætte tonen an. Jeg kan meget godt lide denne type musik også, da det gør at man nogen gange kan få noget af den følelse, der ligger i sangen, med i sin tekst.

Skal jeg nævne en cd jeg tit har brugt sådan vil jeg sige soundtracket til Freddy vs Jason-filmen, den cd har inspireret pænt mange horror-noveller.

Denne type musik kan være godt at bruge hvis du har en scene, der driller. Find det musik du forbinder med scenen, og hør den – se hvor det fører dig hen i skrivningen.


Stemningsmusik

Den sidste type musik man kan gøre aktiv brug af som forfatter, er det jeg kalder stemningsmusik. Her nytter det ikke med pop- og rocknumre. Nej, her skal du have fat i reel baggrundsmusik.

Da jeg gik i gymnasiet fandt jeg en dag en cd med instrumental-musikken fra Dracula-filmen med Gary Oldman. Ingen sang, og kun stemningsmusik med navne som "into the night", "London at nighttime" og lignende. Den cd blev min første oplevelse med at bruge stemningsmusik i min skrivning.

Nu om dage har jeg samlet et lille bibliotek af melodier fra diverse spil og film, bl.a. er min foretrukne afspilningsliste når jeg skal skrive fantasy fra computer-rollespillet Baldurs Gate – seriøst, der er musik til scener lige fra middelalderlige storbyer til skove og bjerge, nat og dag.

Så har du brug for bare at kunne lukke øjnene og forestille dig scenen, så er stemningsmusik rigtigt godt. Der findes mange opsamlinger af netop instrumental-musik fra film og spil, så find bare en, der virker som samme tone som det du skriver, og kom i gang!


Det var lige mine tanker om det med at bruge musik når man skriver, det er selvfølgelig forskelligt hvad der virker for en, men jeg kan helt klart anbefale at man prøver sig frem.

God skrivelyst
Bjarke