søndag den 6. april 2014

Et grundkursus i haiku

I dag vil jeg gerne fortælle om en genre, der har interesseret mig i noget tid. Haiku-digtningen stammer fra Japan, og er et slags situationsdigt hvor det handler om at opfange nuet på bedst muligt vis.


Hvorfor vil jeg gerne fortælle om dette? Både fordi Haiku er rigtigt sjove at skrive, men også på grund af at den meget faste form kan være en god øvelse for de fleste forfattere i, både at lave stramme sætninger, men også fokusere på de vigtigste detaljer.


Men lad os først lige definere hvad et haiku er:
  • Haiku er 17 stavelser, som fordeles på tre linjer med 5-7-5 stavelser.
  • Haiku har ingen regler om rim eller rytme. 
  • Haiku er små naturdigte, der handler om noget, man oplever med sine sanser.
  • De foregår i nuet, beskriver en begivenhed, som når man "fanger en situation" med sit kamera.


Det der er vigtigt at huske på er altså at haiku ikke er følelser, abstrakte ideer og metaforer – den slags er faktisk strengt forbudt. Kan det ikke ses, høres, føles, smages eller lugtes, så har det intet at gøre i et haiku.
 

Når det så er sagt, så er det bare at komme i gang. Man kan som mig have en lille lommebog med, hvor man hurtigt kan skrive et haiku hvis man har lyst, eller man kan gøre som fx Jacob Hedegaard Pedersen, og i stedet for at skrive om naturen, så tage en genre, der ikke umiddelbart har med haiku at gøre. Her er der lige et enkelt fra hans samling Horrorhaiku:
 

De små børn stråler
brede smil fra kind til kind
skåret til med kniv


Og hvorfor nøjes med horror? Hvorfor ikke krimihaiku? storby-haiku? Eller som jeg enkelte gange har praktiseret: legepladshaiku, hvor en ganske almindelig dag på legepladsen bliver omformet til 17 stavelser:


"I børnehaven
sidder han i al sin pragt
BUM! sandslottet brast"


Slå dig løs! Haiku er vildt sjov at lege med, om ikke andet, så for at blive en stærkere sætningssmed med blik for de skarpe detaljer.

 

God skrivelyst
Bjarke