søndag den 22. marts 2015

Om at skrive fortællende digte

Jeg har aldrig været specielt god til rim og rytme. Jeg kan ikke spille noget instrument, og skulle jeg klappe i takt for at redde mit liv var jeg en død mand. Alligevel har jeg de sidste par år haft en sær glæde ved at lave fortællende digte og rim.

Det er en helt anden måde at tænke på i forhold til normal historieskrivning, og en meget god træning i hvordan man lettest får sin historie frem.

Men hvordan griber jeg det an? Jo, det hele starter med ideen.


Ideen

”En historie på vers skal kunne forklares på få linjer.”
Cecilie Eken.

Da vi havde om fortællende digte på Forfatterskolen for Børnelitteratur fik vi besøg af Cecilie Eken, der selv har arbejdet med netop genren. Hendes citat ovenover giver et meget godt indtryk af en af hovedreglerne når man skriver fortællende digte: Hold det simpelt.

Der er ingen der siger at man ikke kan lave en lang og kompliceret historie, men man gør virkelig sig selv en tjeneste ved at holde det simpelt. Det gør digtet lettere at overskue og gå til igen, fordi man ikke hele tiden skal ud på diverse småeventyr på vej mod hovedhistorien.

Samtidig skal der være nok guf i ens ide, og her er det bare om at brainstorme. I Mariehønen Evigglad bliver der regn, og hun får lov til at komme ind hos Søren Snegl – Det vil ikke kunne fylde en roman, men det skal det heller ikke: Det er tre små strofer, og hvert vers har sin funktion: Præsentationen, konflikten, slutningen.


Sangvalget

Her er det et spørgsmål om hvor mange sange du kender der bliver det afgørende. Jeg kender selv en hel del børnesange, derfor er det gerne dem jeg arbejder ud fra. Kender du en del populærmusik kan du også bruge dem – det gør parodi-shows som Key of Awesome på Youtube blandt andet.

Dit arbejde består faktisk bare i at gå igennem alle sangene for at høre om en af dem passer sammen med din historie. Kan Taylor Swifts Blank Space blive til en rumvæsen-historie? Eller skal man i stedet vælge en Coldplay-sang?

Forhåbentlig kommer der allerede nogle strofer til dig, et par rim, eller et par sætninger, der kan give dig et springbræt videre til næste del.


Det praktiske

Her bliver det lidt kedeligt. Du skal finde teksten til din sang, og så skal du til at klappe. Du har sikkert prøvet at klappe sange i folkeskolen, det er præcis det samme du skal gøre her. Antallet af stavelser per vers skriver du ned så du når du skriver et vers på din egen sang kan tælle efter.

Der skal også findes rim, og her går du bare i gang. Handler din bog om en kat så er det bare om at finde rim på det. Hat, spat, slat osv. Jo flere ord du kan finde om din historie, jo flere rim kan du også finde – og jo flere rim du allerede har, ja jo lettere bliver det også at skrive resten af dit digt.

Og her skal du være benhård. Er rimene ikke gode nok, så skal du skære dem fra. Sav og ræv rimer altså ikke, lige meget hvor godt det ellers passer på historien – og så skal det væk! Passer et vers heller ikke med stavelserne må du rette i det eller skrive en ny.


Og til sidst …

… har du et fortællende digt. Nu er det på tide at andre læser den, måske endda hører den? Lyt til hvad de har at sige, ret til der hvor der skal rettes til og gentag et par gange. Når du er tilfreds kan du stoppe og gå i gang med dit næste digt – mulighederne er uendelige.

Dette er sådan jeg arbejder med fortællende digte. Normalt falder processen lidt ind i hinanden – som det også gør når man skriver romaner og noveller – så man skal ikke prøve at være for skematisk når man skal digte. Leg det frem, hav det fedt. Sid med en flok venner, der også synes det er sjovt og gå i gang. Når det gælder fortællende digte skal skrivning være en leg.


God skrivelyst
Bjarke